Kunne du tænke dig trofaste patienter og en fuld aftalebog? Så skulle du komme til Grenaa, en stationsby på Djursland, der har en af landets bedste badestrande og den smukkeste natur.
Bag dinTANDLÆGE Grenaa står et godt team, og flere af os har været ansat på klinikken i mange år. Vi er 3 tandlæger, 2 tandplejere og 4 klinikassistenter. Og så har vi byens dygtigste og sødeste receptionist, som sørger for at din aftalebog er fuld.
Du vil blive en del af en klinik i udvikling, hvor vi vægter arbejdsglæde, faglig stolthed, efteruddannelse og patientpleje højt. Her vil du få nogle skønne kolleger og et rigtig godt arbejdsmiljø og vi er altid til rådighed for spørgsmål og faglig sparring.
Vi kan tilbyde en 4 dages arbejdsuge, hvor du vil få rutineret klinikassistenthjælp. Der er et stort patientgrundlag og mulighederne for faglig udvikling er gode. Du skal have erfaring fra privat praksis og det vil være en fordel, hvis du har din jus, det er dog ingen betingelse.
Du vil passe rigtig godt ind hos os, hvis du kan give patienterne en god, fair og tryg behandling. Du skal være en holdspiller og bidrager til at gøre arbejdspladsen til et behageligt sted at være.
Antal timer: 30-32 t/uge. Tiltrædelse: August 2026
Hvis det lyder som et job for dig? Udfyld formularen nedenfor, vedhæft din ansøgning med CV og send det til os snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Berit Kejser på tlf. 86 32 04 30.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi er medlem af dinTANDLÆGE og tilbyder herigennem bl.a.:
dinTANDLÆGE er en demokratisk sammenslutning af privatejede og uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed. Læs mere: www.dintandlæge-erhverv.dk